Dansk version | English version

Skolli fra Katulabo

Skolli, i daglig tale Polle eller Polly, er verdens bedste hest. Og det er indiskutabelt!! Han er flokkens ubestridte og altid retfærdige leder, han er alle børnenes onkel og han er alle pigernes foretrukne kæreste. Polle er uinteresseret i mennesker og kan virke arrogant, men han er alligevel den hest med flest fans.

Som ridehest er Polle en lige tilpas vild tölter, der kan løbe fra jer allesammen! Polle er Dittes hest, hun fik ham, da hun var 11 og han var 4, og de har været hinandens kæreste eje lige siden. Polle kan faktisk kun lide Ditte, og han redder altid Dittes dag, når hun motionerer ham. Nogle gange får vi andre allernådigst lov til at ride en tur på Polle, og så er vi glade i flere dage.

Polle giver vi aldrig fra os. For nogle år siden blev han indlagt på kvl, og pludselig gik det op for os, hvorfor vi havde heste, og hvorfor vi avler. Han definerer vores avlsmål. Det ville ikke være det samme uden ham!

Far: Óður frá Tórfastöðum - 8,05
FF: Hrafnkell frá Ólafsvöllum - 7,80
Mor: Náttrún fra Katulabo
MF: Hrannar fra Selfossi - 8,63 - afkomskåret i 2. klasse