Dansk version | English version

Gína frá Grund II - BLUP 108

Gína er Dimms lillesøster efter samme mor, nemlig hoppen Ör frá Akureyri, der har en perlerække af kårede afkom, bl.a. Landsmót 6'eren Glóð frá Grund II, der opnåede hele 8,43 i total (8,69 i rideegenskaber).

Gína er en stor, velbygget og elegant hoppe fra 2001, hun er 5-gænger med store, kraftfulde og rummelige bevægelser og godt med positiv fremdrift. Hun har især en flot trav og skridt. Gína er en gæv og pålidelig ridehest med behagelig vilje, og hun bruges i øjeblikket med stor fornøjelse som hygge-/skovturshest af hele familien.

Gína flyttede ind på Engholm i oktober 2008, hvor hun ankom fra Island, og hun vadede lige ind i flokken, som om hun altid havde været der. Gína er nem i al omgang, og tager alt, hvad man byder hende, med ophøjet ro og glimt i øjet. Alt i alt er Gína en virkelig dejlig hest, som ikke har nogen brugsmæssige begrænsninger. SE VIDEO!

Far: Ljósvaki frá Akureyri - 8,31 - VM-hingst
FF: Kjarval frá Sauðárkróki - 8,36 - ærespræmie for afkom
Mor: Ör frá Akureyri - 8,00 - 9 for tölt, 5 kårede afkom
MF: Hervar frá Sauðárkroki - 8,27 - ærespræmie for afkom